Klar-parat fastelavn: 3 ideer til sjove aktiviteter i februar
Med vinterferien lige rundt om hjørnet og kun få uger til fastelavn hungrer ungerne efter sjov og ballade! I Hvidovre C er vi klar til at hjælpe jer med de bedste forberedelser! Har I styr på udklædningen, dekorationerne og aktiviteterne? Vi giver jer 3 kreative og sjove måder, I kan forberede jer på og sikre, at I er helt klar til den store dag!
Tag forskud på fastelavnen
Hvorfor vente helt til d. 11. februar med at holde fastelavn, når I kan fejre det allerede nu?! I behøver selvfølgelig ikke slå katten af tønden hver eneste dag, men begynd stille og rolig at hjælpe ungerne med at forberede deres kostumer.
Står I og mangler det perfekte fastelavnskostume i Hvidovre? Besøg Loptimisten og Kim's Kram i Hvidovre C, hvor I finder et bredt udvalg af fastelavnskostumer til børn. Lad børnenes kreativitet blomstre, når de vælger deres favoritkostumer, lige fra superhelte til prinsesser.
Bag sjove (og nemme) fastelavnskager
Tag børnene under armen og hop et smut i køkkenet. Nu er det nemlig tid at være kage-kreative, som var I med i Den Store Bagedyst! Februars bedste bageprojekt står på flotte og spiselige fastelavnsmaskekager, som kan laves klar til pyntning på ingen tid. Det er sjovt, og let som en leg!
Det skal I bruge:
1 rulle færdig croissantdej · Masser af pynt som: Flormelis, frugtfarve, krymmel, jeres yndlingsslik
Sådan gør I:
- Rul dejen ud. Pres perforeringer sammen, så der bliver tre rektangler, og skær dejen ud til fantasifulde masker.
- Placer maskerne på en bagepapirsbelagt bageplade, og bag maskerne i 15 min. ved 200 grader. Lad efterfølgende maskerne afkøle på en rist.
- Smør glasur rørt af flormelis, frugtfarve og vand på maskerne, og dekorerer dem med alt det spise pynt, I har lyst til.
Deltag i årets sjoveste fastelavnsfest!
Sæt et stort kryds i kalenderen den 11. Februar 2024, for der holder Hvidovre C et brag af en fastelavnsfest! Det betyder, at I endelig skal vise jeres fine kostumer frem og dyste om den højærede titel som årets kattekonge og dronning. Gør jer også klar til konkurrencen om en af de to bedst udklædte! Hvem mon vinder i år? Vi glæder os til at se jer til en sjov, finurlig og helt igennem festlig dag i kostumernes tegn!
Læs mere om årets fastelavnsfest her!